tirsdag den 19. april 2011

Hazyland flokken på besøg

Emmy og hendes hunde kom på besøg i eftermiddag. Vi hyggede os ude i haven med en kop kaffe mens hundene snusede rundt sammen. Efter kaffen gik vi op i baghaven, hvor der var lidt mere plads til at hundene kunne lege.
3 hunde står og stirre på den samme bold...
Det er vist kun Border Collier, der kan finde det underholdende!

Hero (til venstre), Biscuit (sheltien), Peace (med ryggen til) og Whisper (til højre).
Hero er et oldebarn til Robbie, der var far til Sky-, Water-, Snow- og Firekuldene. Whisper er Robbies søn, så han er halvbror til mange Smedegården hunde.

Bliss holder øje med bolden og Peace ligger og nyder solen

Saxo på ferie

Saxo fra Snow-kuldet har været her på ferie hos sin mor og halv-søster. Jeg havde ikke set ham siden han var en lille hvalp, så det var dejligt at få lov til at være sammen med ham og lære ham at kende. Han er en rigtig dejlig hund. Velbygget og herligt temperament. Tak for besøget Saxo.


lørdag den 16. april 2011

Jive


Jive har haft et lidt omtumlet liv.
I de første to år af sit liv boede han i Næstved, så kom han en enkelt dag til en familie ved Holbæk, men de var ikke helt klar til en Border Collie, så han kom videre til Sorø, hvor han boede i lidt over et halvt år, inden han endeligt flyttede til Middelfart, hvor han nu bor hos Jens og Christina.

Han har boet hos Jens og Christina i ca. 4 år og de er rigtig glade for ham og han for dem.

I sidste weekend var Emmy, som han boede hos i et halvt år, på besøg hos ham og hun tog disse billeder. Emmy var også rigtig glad for Jive, men hun havde flere hunde og Jive trivedes ikke med at bo i en flok. Hos Emmy trænede Jive Dog Dancing og han stillede også op til en konkurrence. Som billederne viser, så kunne han stadig huske de ting hun lærte ham.






Jive er fra Kennel Smedegårdens Waterkuld efter Ea og Robbie, som iøvrigt også var Emmys hund, så hun kendte Jives familie og linjer særdeles godt.
Se en video af Jive her!